Menu

Sæson start for Serie 3

image
Karsten Pedersen
13. august 2025 kl. 19:13
Efter oprykningen fra Serie 4 er klubbens førstehold nu klar til at prøve kræfter med Serie 3

Efter oprykningen fra Serie 4 er klubbens førstehold nu klar til at prøve kræfter med Serie 3.

Eller klar er nok så meget sagt...

Som så ofte så er det svært, nærmest umuligt at få holdet helt op i gear med en kort opstart. Når der også skal være plads til ferie, festival, arbejde osv.
Men det er jo vilkår. Formentlig også hos vores modstandere.
Vi har dog fået trænet lidt og spillet 3 træningskampe. I kampene har modstanden, vores præstation og resultaterne været lidt op og ned.
Og ikke færre end 23 spillere har fået spilletid. Det vidner jo om en god bred trup. Allerede i foråret var den bredde trup en styrke.
Og det ser faktisk nok endnu bedre ud til den kommende sæson.
Kevin Printtans trapper ned og vil primært spille Old Boys, Emil Lysdal er i militæret og målmand Mikkel Bak arbejder nu i Grønland.
På plus siden ser det rigtig fint ud.
Vi har i Magnus Gårde Jensen fået en rigtig god målmand. Og en stærk offensiv spiller i Christian Karl "Kedde" Ravnskjær. Begge fra Smidstrup.
Og så er Grace Muganza igang ugen. Et år efter han brækkede foden. Han skal bruge noget tid for at komme helt op I omdrejninger.
Og så har vi fået nogle helt unge spillere med omkring holdet. Fra sidste sæsons U16.
Og her har Louie Lindeberg allerede vist sig godt frem. Det ligner mange kampe til den unge mand den her sæson.

1.turnerings kamp er søndag 17/8. Ude mod Bredballe. Det ligner en svær opgave at starte med. Ikke kun fordi vi desværre til den kamp mangler en del af dem der var stamspillere sidste sæson. Og langt fra alle er i ordentlig form endnu.
Umiddelbart ligner Bredballe også et af de bedste hold i rækken. Som nedrykkere efter en del sæsoner i Serie 2.
Men vi må gøre det så godt som muligt. Og håbe det er nok på dagen.
Og det tror vi selvfølgelig også på, indtil andet er bevist."

Med venlig hilsen

Træner teamet

Luk