Kalder alle seniorspillere
Selvom den almindelige turnering nu er slut for klubbens seniorhold, fortsætter vi med et højt aktivitetsniveau og tilbyder fortsat træning både indendørs og udendørs
Udendørstræning vinter 2025/2026 og Udendørs vinterturnering 2025:
Der vil være fælles udendørs træning for hele seniorafdelingen på klubbens kunstgræsbane.
Træningen foregår fra kl. 19.30-21.00 og med omklædning i EIC omkl. 11-12 fra
kl. 19.00.
Der trænes tirsdag den 4/11, 11/11, 18/11, 25/11, 2/12 samt 13/1-26, 20/1 og 27/1.
Vi har igen i år tilmeldt os til DBU's vinterturnering - og har i år begge hold tilmeldt - henholdsvis i serie 3 og serie 5. Serie 3 spiller alle deres kampe torsdage
kl. 19.30 - hjemme 6/11 og 4/12 samt ude 20/11.
Serie 5 spiller ude tirsdag 11/11 kl. 19.45, hjemme lørdag 22/11 kl. 15.00 og ude lørdag 6/12 kl. 12.00.
Indendørstræning vinter 2025/2026
De sidste 2 år har vi tilbudt indendørs fodboldtræning for hele seniorafdelingen. Det har været en stor succes, så derfor gør vi det igen
Træningen foregår i EIC hal 1 fra
kl. 20.30-22.00 - mødetid kl. 20.15
Indendørs træning vil være på følgende mandage: 3/11, 10/11, 17/11, 24/11, 1/12 samt 12/1-26, 19/1 og 26/1.
Der vil være fokus på hyggebold og socialt samvær 
Opstart udendørs sæson 2026 forår:
Fælles udendørs opstart for hele seniorafdelingen bliver lørdag den
31. januar 2026 kl. 12.00 på
Erritsø GIF kunstgræsbane.
Omklædning foregår i EIC omkl. 11 og 12.
Efter en omgang fællestræning er klubben vært ved en sandwich samt 1 øl/vand
Træningslejr/-træningsweekend 2026:
Igen i 2026 vil der blive afholdt en træningslejr/-weekend for alle seniorspillere.
Afvikles i weekenden i uge 12 2026 - fredag den 20/3-26 og lørdag den 21/3-26.
Der vil være træning/kampe for begge hold, begge dage - nærmere program følger.
Lørdag aften afsluttes der med en “opstartsfest” - fællesspisning og hygge i klubhuset.
Sociale arrangementer - vinter 2025 og sæson 2026:
Der afholdes flere sociale arrangementer for begge hold i løbet af fodboldåret.
Fællesspisninger, opstartsfest, sæsonafslutningsfest, bødekassefest - vi hygger og ser Champions League samt landskampe på tv i klubhuset m.v.
Trænerteam vinter 2025 og sæson 2026:
Senior 1: Trænerteamet består af cheftræner Brian Følle og træner
Patrick Nyborg. Patrick er nyligt trådt til og er allerede i gang. Glæder os til samarbejdet. Vores holdleder Morten Gram har ønsket at lade nye kræfter komme til - en stor tak skal lyde til Morten for samarbejdet og indsatsen - det har været en fornøjelse. Der arbejdes på at få tilknyttet en ny holdleder til holdet - så kender du en, som kunne være interesseret, så hører vi gerne fra dig
.
Senior 2: Består af det stærke trænerteam cheftræner Lasse Due og
træner Malte Due.
uanset niveau - har DU lyst, så mød op og bliv en del af fodboldmiljøet og det gode kammerat- og fællesskab, vi har i
Erritsø GIF - kom frisk og tag meget gerne din/dine kammerat/-er med
Har du spørgsmål eller ønsker du at vide mere - er du meget velkommen til at kontakte:
Brian Følle, mobil 22 19 88 67 (senior 1 - cheftræner)
Lasse Due, mobil 53 34 64 54 (senior 2 - cheftræner)
Karsten Pedersen, mobil 28 72 40 38 (næstformand)
Erritsø GIF - fodbold og fællesskab