Menu

Udvidet sponsorsamarbejde med Hummel

image
Påskeharen
01. april 2023 kl. 08:57
Udvidet sponsorsamarbejde med Hummel
Som folk nok allerede har oplevet, så har EGIF Fodbold overgået fra Puma, til Hummel, her fra starten af år 2023 og i den forbindelse er det også glædeligt, at 1. holdet fremover skal optræde i ens fodboldstøvler. Aftalen er opstået under forhandlingerne der har stået på, i et godt stykke tid og hvor er vi bare glade for den mulighed.
Formand, Mads J. Hansen udtaler: Det er så fedt. Mest af alt, for 1. holdet. Det bliver umådeligt flot at se alle spillerne løbe ind, om det så er på kunstgræsbanen eller på dao park, Erritsø og de så ligner hinanden. Samtidig håber jeg også at det åbner op for at flere hold i klubben, vil kunne få denne her mulighed - med at få udleveret gratis fodboldstøvler, til både træning og kamp. 1. holdet, har om nogen, virkelig fortjent det, da de træner meget dedikeret og med en god seriøsitet. Så bare allerede det med at de første 2 kampe, har givet 6 point, kan muligvis skyldes det her initiativ.
Info omkring Hummel:
Hummel International er et dansk sports- og modetøjsfirma, med hovedsæde i Århus. Firmaet blev grundlagt i 1923 i Tyskland, men blev i 1975 opkøbt af sin danske importør og flyttede derefter hovedsæde. Firmaet sponsorerer hold inden for blandt andet fodbold, basketball, håndbold med flere.
Firmaet startede som en fabrik grundlagt af Michael og Albrech Ludwig Mesmer under navnet “Messmer & Co.” i en baghave i landsbyen Eppendorf ved Hamborg i 1919. Familien producerede sportsartikler og kunne helt ekstraordinært, for denne tid, tilbyde gummiydresåle i deres produktlinie af håndbold- og fodboldsko. Navnet hummel blev brugt for første gang i 1923 i forbindelse med sportsartikler, da familien lancerede en kollektion med fodboldstøvler og sko til cykling, atletik og håndbold.
I dag er hummel tøjsponsor for adskillige danske, såvel som udenlandske, klubber. I Danmark gælder det blandt andet klubber fra de største byer: AGF, AaB, OB, Brøndby IF og Erritsø GIF.
I udlandet gælder det store klubber som Rangers FC, Everton FC, Middlesbrough FC, Charlton Athletic FC, SC Freiburg, Real Betis og CA Osasuna.
Luk