Menu

En sidste hilsen, inden jul

image
Karsten Pedersen
22. december 2021 kl. 21:59

Inden vi alle går på juleferie, vil vi fra klubbens side ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår.

2021 blev året, hvor vores klubhus ved kunstgræsbanen blev opført, vores stadion blev flyttet og generel forskønnelse af området omkring blev udført. Flere tiltag er på vej og vi ser i den grad frem til at kunne integrere området endnu mere i hverdagen til gavn og glæde for spillere og trænere.
Det har igen i år været en fantastisk oplevelse at se, hvor dygtige vores mange frivillige har været til at bidrage med hjælp, med såvel store som små opgaver. En hjælp vi som klub ikke kan leve uden og som vi også i det kommende år - får brug for.
En stor tak skal lyde til vores sponsorer, trænere, ledere, frivillige og ikke mindst, til jer spillere.
M.v.h. Bestyrelsen
Luk