Menu

Serie 2 vandt endelig

image
Morten Gram
10. september 2016 kl. 22:21

Serie 2 vandt endelig.

 

Klubbens bedste hold har haft en dårlig start på sæsonen.

De 6 første kampe havde kun givet 2 point. I nogle af kampene burde vi have haft meget mere ud af det, men i de 2 sidste før vores kamp i Gauerslund torsdag den 8/9, havde vi tabt klart.

Så det kunne godt ligne starten på en krise.

 

Men som flere gange før de sidste sæsoner rejste holdet sig, da det så skidt ud.

For vi vandt en fortjent men alt for lille 1-0 sejr i den vigtige udekamp i Gauerslund.

Vi spillede en rigtig god 1.halvleg, hvor vi pga godt spil, fight, stort løbepensum og suverænt forsvarsspil nærmest vadede i chancer, mens Gauerslund ikke havde noget der mindede om en chance.

Men som i flere kampe den her sæson manglede vi held/marginaler og lidt coolness og kvalitet i afslutningerne. Så vi kom kun til pausen med en alt for lille 1-0 føring. På et flot mål af Lasse Føns.

2.halvleg blev mere lige, og vi endte med en nervøs afslutning. Især fordi dommeren helt uforståeligt fandt grund til 6 minutters tillægstid. "Bare fordi jeg kan", som han forklarede bagefter...

Nå, men vi var selvfølgelig rigtig glade for sejren. Og ligeså meget for præstationen i 1.halvleg.

Mere af den slags, krydret med lidt mere effektivitet, så ligger der mange flere sejre til os i resten af sæsonen. Gerne lørdag den 17/9 hvor vi spille ude mod Tørring.

 

I en kamp hvor alle bare levererede varen, også de ind-skiftede spillere, blev målscorer Lasse Føns valgt til kampens spiller. Men også Lasse Grøn, Stefan Printtans, Jimmi Pedersen og Frederik Kristiansen fortjener at blive nævnt for en ekstraordinær god kamp. Så hermed gjort.

2025 21. april kl. 11:51
Oversigtskort til Føtex Cup 2025 Se det sidste nye kort til årets Føtex Cup 2025 her....
2025
24. marts kl. 08:49 En Æra Afsluttes - ny Alderspræsident i Klubben
2025
22. marts kl. 11:09 ⚽️⚽️DBU MicroFodboldskole 2025
2025
17. marts kl. 22:10 Opsummering fra generalforsamlingen
2025
16. marts kl. 11:19 U8 drenge til AVGIF Indoor Cup 2025
Luk