Menu

U9 vinder Trailergaarden-Gantrup Cup 2020

image
Betina Poulsen
05. marts 2020 kl. 17:55

Lørdag den 29/2 mødes vi kl. 8.15 i Østbirk Hallen klar til fælles indløb. Halvdelen af drengene var meget trætte, da de havde deltaget i Lan Party i Erritsø Hallen til sent - så var ikke helt så oplagte. Så var en dag, hvor de måtte tage en kamp ad gangen.

 

Erritsø skulle spille 2 indledende puljekampe, hvorefter man blev delt ind i et a, b og c-slutspil efter sin placering. Erritsø spillede 1-0 og 1-1 i deres indledende pulje og røg videre som nr 1 fra deres pulje til a-slutspillet. I finalepuljen startede vi ud med 0-0 mod hjemmeholdet fra Østbirk, og det var som om drengene bare ikke kunne få den bold ind trods rigtig flot spil. I næste kamp mod BMI, fik de endelig scoret på deres chancer og vandt kampen fortjent 4-2.

 

I sidste kamp skulle de møde det indtil nu ubesejrede hold fra Hatting Torsted. Med en sejr kunne vi derfor blive vindere, hvorimod de andre kunne nøjes med uafgjort. Det var en kamp der bølgede noget frem og tilbage. I store dele af kampen foregik meget af spillet på vores banehalvdel, men Erritsø drengene var super gode til at lukke af for deres skud og deres spillede blev lidt febrilske. Da der var et par minutter igen, fik Erritsø opsnappet en bold på midten og to af vores spillede kørte på og fik flot spillet sig udenom deres forsvarsspiller og scorede til 1-0. Men kampen var ikke slut endnu. De sidste par minutter var alt for spændende, og man kunne se på drengene, at de snart ikke kunne mere. Heldigvis lykkes det med en kneben men fortjent sejr, og drengene jublede alt hvad de havde lært.

 

Stort tillykke til de 6 drenge som denne dag bestod af: Jonas, Emil, Noah B, Valdemar, Liam og Elias.

Luk