Menu

Serie 3 taber i topkamp

image
20. maj 2019 kl. 06:11

Efter sejre i de 7 første kampe, skulle klubben bedste hold søndag den 19/5 ud i en ægte topkamp, da Vinding kom på besøg.

Selvom Øster Starup også har gjort det godt og fået mange points, er der ingen tvivl om at vi og Vinding er de bedste hold.

Og 1.pladsen går til enten os eller dem.

Vi var før dagens kamp 6 points foran, og kunne reelt sætte gæsterne af i kampen om den direkte oprykningsplads.

Men sådan gik det desværre ikke.

 

Vi taber 2-1. Og må indrømme at der var fortjent.

Bortset fra få perioder er Vinding bare bedre end os. Eller ligeså rigtig formuleret, så var vi ikke gode nok.

Indstillingen og løbevilligheden var i orden, men vi manglede i bekymrende grad kvalitet i den sidste aflevering.

Vi havde rigelig mange gange spillet os tæt på noget der burde have givet chancer. Men gang på gang blev den sidste ellers relativt lette aflevering/indlæg misset i skuffende grad.

Og så risikerer man at tabe mod en så god modstander.

Kampens Spiller blev fortjent Martin Jørgensen som spillede en stor kamp på midtbanen. Og viste hvad der skal til i en topkamp. Jonas Bo Ottesen i front markerede sig også flot. Og scorede reduceringsmålet til 1-2.

Anfører Martin Mauer kan også være tilfreds med præstationen.

Hva` så nu. Er oprykningen væk.?

Lige nu er vi selvfølgelig skuffet. Men nej, slet ikke.

Der er ingen tvivl om at Vinding vinder resten af deres kampe. Men vi kan "nøjes" med at vinde 5 af de sidste 6 kampe og spille en uafgjort. Så vinder vi stadig puljen.

Taber vi en kamp, bliver det målforskellen der bliver afgørende, da vi står lige i indbyrdes kampe med 2 x 2-1.

Og lige nu ligger vi faktisk lige med +21 i målforskel.

Så udover sejre i de næste mange kampe, gør det ikke noget, hvis det bliver nogle store sejre ind imellem.


Skulle Vinding tage 1.pladsen, har vi nok en chance for oprykning. Hvis vi så altså bliver nr. 2. Så skal vi først vinde over en anden 2`er fra en Serie 3 pulje. Og dernæst over en nr. 6 fra Serie 2.

En noget svær vej.

Så lad os prøve at tage den 1.plads.

Hvilket også er muligt.

Hvis ellers vi ikke hele tiden skal se bort fra mindst 3 af de bedste til hver kamp. Og ligeså mange hele tiden bliver småskadet i løbet af kampene.

Det kan vi nok ikke blive ved med at klare.


Næste kamp er i pokal turneringen.

På tirsdag kl.19.00 hvor vi hjemme møder Aabenraa. Gæsterne ligger nr. 2 i serie 1.

Så det bliver noget af en mundfuld.

Men kom op og se om vi ikke kan lave en overraskelse.

2024 26. marts kl. 07:13
Serie 3 klar til sæson start Serie 3 klar til sæson start - sådan da
2024
02. marts kl. 16:21 EGIF FODBOLD var medarrangør ved Royal Run-træning i marts
2024
29. februar kl. 06:00 EGIF’s lederpris 2024
2024
25. februar kl. 11:24 1.holdet taber fortjent
2024
23. februar kl. 13:31 Generalforsamling for 2023
Luk