Menu

Serie 3 vinder i halvsløj premiere

image
Morten Gram
18. august 2018 kl. 09:42

 

Klubbens bedste hold skulle efter en kort opstart i ilden for første gang i efterårssæsonen, da vi besøgte Kolding Boldklub.

Og hvis man er i tvivl om hvorvidt man efter en lang sommer med ferie, festival og massiv druk og få gange træning kan præstere på sit normale niveau, så kan vi oplyse, at det kan man IKKE..

 

Kolding B er et udmærket hold der nok skal slutte i den bedste halvdel. Og havde undtagelsesvis en ualmindelig stærk og hurtig angriber med der normalt spiller på et af KB`s højere rangerede hold.

Ham havde vi store problemer med.

Og da hjemmeholdet i modsætning til os var helt klar fra første minut, kom vi da også bagud efter 1 minut. 

Vi kommer dog så småt i gang og Rasmus Kjærulff udligner efter hjørnespark. Kort efter sætter deres gode angriber sig let igennem og bringer KB foran. 

Heldigvis for os så laver hjemmeholdets målmand kort før pausen en kæmpe fejl og spiller bolden lige ud i fødderne på Rasmus Kjærulff som udligner sikkert.

 

I 2.halvleg begynder vi efterhånden at kæmpe og spille os til et mindre overtag. Og Lasse Maagaard bringer os i front. Lasse spillede næsten hele 2.halvleg og fik en rigtig god debut. Og blev så også matchvinder, da kampen sluttede 3-2 til os.

Kampen spiller blev anfører Martin Mauer Holm. Men også Martin Jørgensen, Mikkel Marcher og 2-måls skytten Rasmus Kjærulff leverede en godkendt præstation.

Derudover skal Reshad Habibi nævnes. Han tog målmandjobbet med kort varsel, da de sædvanlige målmænd var forhindret. Han kunne ikke gøre noget ved scoringerne, og tog sig af det han skulle.

Så fin "reserve-målmands-debut" til ham.

 

Nu er vi så kommet i gang. Og med 3 point mod en udmærket modstander. Og det skal vi først og fremmest være glade for. Hvad vi også er.

Og heldigvis ved spillerne godt at vi skal op på et højere niveau, hvis vi vil spille med om oprykning.

Og det vil vi.!

Og efterhånden som vi kommer i bedre form og får alle op i gear, kommer vi også til at spille meget bedre end i første kamp.

 

Det skal allerede på tirsdag den 21/8 gerne ske med et stort skridt i den rigtige retning, når naboerne fra FFF kommer på besøg. Kl.19.00

Vi håber der ligesom sidste sæson er mange der kommer og støtter os.

2024 26. marts kl. 07:13
Serie 3 klar til sæson start Serie 3 klar til sæson start - sådan da
2024
02. marts kl. 16:21 EGIF FODBOLD var medarrangør ved Royal Run-træning i marts
2024
29. februar kl. 06:00 EGIF’s lederpris 2024
2024
25. februar kl. 11:24 1.holdet taber fortjent
2024
23. februar kl. 13:31 Generalforsamling for 2023
Luk