| | Serie 1 spiller første hjemmekamp Herresenior 1 nyt 18. april 2011 - 21:04 af: Morten Gram Efter at have startet med 3 udekampe i træk spiller klubbens førstehold endelig en hjemmekamp. Sæsonstarten er blevet ligeså svær som vi havde regnet med, og med kun et enkelt point (3-3 mod Kolding SC) ligger vi i bunden. Lidt ligesom vi havde regnet med. Så det bekymrer os ikke så meget.
Men desværre for både Dennis Larsen selv og holdet så brækkede han ankelen i weekendens 0-2 nederlag i Ribe. En klar svækkelse af holdet. Men så må resten jo præstere endnu bedre.
Og gerne på Skærtorsdag hvor vi spiller hjemme mod Hedensted kl 15.00.
Og det bliver garanteret en rigtig svær opgave mod et af rækkens allerbedste hold.
Hedensted har en del unge og talentfulde spillere, og flere spillere med Superliga- og Divisions erfaring. I forsvaret spiller bl.a. Lars Jensen som har spillet for både Vejle og Horsens og været proffesionel i Tyskland. Fremme har de Kenneth Knudsen, som man måske husker for mere end 100 førsteholds kampe for Vejle, og en periode i norsk fodbold.
Men vi har selvfølgelig tænkt os at gøre alt, hvad vi kan for at matche dem. Og jeg er sikker på det bliver underholdende kamp.
Så snyd ikke jer selv og kom op og støt holdet....! |
 |