| | Serie 1 i lokalbrag mod FfF Påskemandag Herresenior 1 nyt 23. april 2011 - 09:44 af: Morten Gram Klubbens førstehold i Serie 1 er ikke kommet specielt godt fra start. 4 kampe og 1 point er ikke rigtig noget der rykker i tabellen. Men da vi hele tiden har vidst, det ville blive svært, gælder det bare om at tage det kamp for kamp, og ellers arbejde så godt vi kan. Og det kan man heldigvis heller ikke beskylde holdet for ikke at ville gøre.
Senest tabte vi 1-3 til Hedensted. Og selvom vi førte og havde 2 forsøg på træværket, må vi nok alligevel indrømme, at vi tabte til en bedre modstander. Men det var opløftende, at alle blev ved med at forsøge, at vende det til sidste fløjt.
Og den gode indstilling skal vi tage med til Påskens anden kamp, når vi tager til Madsby-Parken mandag og møder Fredericia fF i et ægte lokal-brag. Men også et bundopgør da FfF, mod de flestes forventninger, også ligger i bunden med kun 3 point. Så der en udsigt til en kamp med ekstra stor spænding.
Kampen starter 13.30.
Så snyd ikke jer selv - kom og støt holdet! |
 |