| | Old boys slog VFC i mandagskamp Old boys nyheder 10. maj 2011 - 22:03 af: Lasse Hauge Den loyale læser af vore referater, vil kunne huske vi tabte til VFC på deres dyngvåde mosebaner. Underlaget var noget anderledes mandag aften, da blev VFC så slået på vores stenhårde lerbaner 9. maj 2011 Erritsø GIF - Vejle FC 2-1 (2-0)
Mål: Hauge & Juhl (str.) Vi kom lidt atypisk godt fra start og vi scorede efter blot to minutter. Et Thomassen indlæg fra højrekanten passerede indover hele feltet og ved bagerste stolpe kom undertegnede (Hauge) i rette tid til at sparke bolden i mål. De næste 10 minutter pressede vi VFC og vi kom til flere store chancer. VFCs målmand var rutineret, så han nappede en afslutning fra Juhl i mand-mand situation, han fistede et drøn af skud helt op i trekanten fra undertegnede over mål. Det eneste der voldte os lidt problemer var lange spark frem af banen, der fik lov at ramme den hårde bane med høje opspring til følge. I netop en af disse situationer kom Svenson en anelse på bagkant og blev udvist i 10 minutter for at have for højt løftet ben(farlig spil). I de efterfølgende minutter overtog VFC spillet uden det blev rigtigt farligt. Farligt er det altid, når Juhl har bolden i feltet og Juhl var ikke sen til at falde til jorden, da en VFC spiller sparkede ham på støttebenet. Juhl scorede til 2-0 på straffespark. I de sidste minutter af halvlegen havde både Jønne, Hauge og Thomassen flere afslutninger, som godt kunne have givet mål.
I 2. halvlegs første halvdel var vi stadig spilstyrende, men ikke nær så farlige som i 1. halvleg. Hårde baner harmonerer ikke særligt godt med bentøjet på Røde og Juhl, så da de to fra midten af 2. halvleg blev udskiftet, så mistede vi styringen på midten af banen. VFC kom til mange indlæg fra kanterne, som Helge heldigvis sikkert greb. 10 minutter før slutfløjtet kom den logiske konsekvens af spilovertaget og VFC scorede til 2-1. Vi fik dog lukket af og reddede sejren i hus.
Pibe og Torben og Klaus forstyrrede konstant VFCs opspil og Røde var knivskarp på at få spillet bredt ud på begge kanter, hvor undertegnede også fik mange afleveringer, at arbejde med.
Hauge blev kampens spiller.
Holdet:
Helge, Øberg, Svenson, Hauge, Pibe, Jønne, Røde, Torben, Frits, Klaus, Thomassen, Juhl, Peter
Næste kamp er onsdag den 11. maj kl. 19.00 hjemme mod Jelling. Mødetid kl. 18.30 |
 |