475

Old boys sejrede over Jelling

Old boys nyheder
25. september 2011 - 23:29 af: Lasse Hauge

Topkampe som er tætte og intense er sjove at vinde, så onsdag blev en sjov aften for os og lang tur hjem for Jelling-spillerne. Vi kom ellers under pres fra start, da Jelling havde fundet nogle unge løver frem, som sad tæt på os. Vi spillede meget bagud og slog lange dybe afleveringer i retning af Frits og Juhl oppe foran

Debutanten åndede lettet op, men det koster alligevel

Erritsø GIF - Jelling fS 2-1 (1-1)


Mål: Jønne 1, Juhl 1

Helge, Svensson, Allan, Niels, Hauge, Torben, Jørgen, Frits, Jønne, Røde, Ebbe, David, Juhl

Bagude havde Torben, undertegnede og Svensson vores kampe med Jellingspillerne og Svensson begik et par frispark, hvor dommeren må have vurderet den lerede bane, gjorde at Svensson ikke helt kunne navigere sin krop på dette glatte underlag, så det kostede ikke nogle gule kort. I løbet af kampen fik Svensson justeret sin opsætning af kroppen til banens beskaffenhed og spillede en flot kamp.

Jelling var spilstyrende, men blev aldrig farligst. Den logiske konsekvens heraf var, at Jønne efter 20 minutter scorede på en dyb stikning fra Juhl og to minutter senere brændte Jelling en kæmpe chance i det lille felt.

Så valgte vore debutant Allan fra højre back at træde ind i rampelyset. I en situation hvor Allan egentligt havde fået sig placeret rigtigt i vores målfelt og derved afværget en farlig situation, og det sidste der manglede var blot at sparke bolden ud af kommunen. Det skete ikke, medmindre man definerer dette ved at spille modspilleren fra en anden kommune fri i eget målfelt, med til følge, at Jelling udlignede til 1-1. Velkommen til Allan, vi glæder os allerede, debutanter altid velkomne, bare de har penge med.

Anden halvleg fortsatte efter samme mønster, men Jelling tabte gradvis spilovertaget, så Ebbe, Jørgen, Røde og David fik mere og mere plads til at brede spillet ud over kanterne. Herfra kom flere indlæg som både Frits og Juhl på en knivskarpdag havde forvaltet til scoringer. Det blev dog til én scoring fra Juhl på oplæg fra Jønne.

Kampen havde mange intense nærkampe og Juhl blev sammen med Jellingspiller vist ud for at danse for tæt i en nærkamp. Jørgen som til dagligt kører landet tyndt for at sælge Merrild kaffe, bød i den sene aftenstund én Jellingspiller ind i kampen, men det lignede et meget kort intenst møde, hvor der ikke var tid til kaffe. Til gengæld havde Jellingspilleren brug for en gang vanish pletfjerner efter dette korte møde. Jørgen spillede en god kamp med både krop og hjerne.

Vi begik i slutfasen nogle klodsede frispark udenfor feltet, men de fleste af dem magtede Jelling ikke at få noget ud af og den ene der var inden for rammen fik Helge viftet til hjørnespark.

Ebbe blev kampens spiller for anden i uge i træk.

Næste kamp er den 28. september kl. 18.00 ude mod Trelde. Mødetid kl. 17.10.
Old boys nyheder
Old boys sejr over Trelde
Kampene mod Trelde e ...
Old boys vandt igen igen over Jelling
Juhl løftede sit niv ...
Sikker old boys sejr
En indsats på det jæ ...
Tre mål på tre minutter gav old boys sejr
Vi kom elendigt fra ...
Old boys magtede ikke Skibet
Så er vi tilbage i v ...
Skidt kamp af old boys
For anden uge i træk ...
Old boys sejrede over Jelling
Topkampe som er tætt ...
Tre på stribe for old boys
At blive vist ud i 1 ...
Sikker old boys sejr i Juhl-comeback
Juhl havde i sin com ...
Rendyrket kynisme i old boyssejr
Vi var ikke det beds ...
Hattrick af Betjent ikke nok for old boys
Når man i en fodbold ...
Sikker old boys sejr
Sommerens løbetrænin ...
Old boys smed sejr i sæsonåbning
Antallet af point vi ...
Old boys i parken
På et velplejet græs ...
Old boys fik intet ud af massivt spilovertag
Vi var klar fra star ...
Ynkelig indsats af old boys
Vi scorede ét mål på ...
Old boys fik endelig ram på Trelde
Vores statistik mod ...
Elendig 1. halvleg gav nederlag til old boys
Et gennemgående tema ...
Dårlig chanceudnyttelse gav kun uafgjort for old boys
Fodbold handler om a ...
Old boys slog VFC i mandagskamp
Den loyale læser af ...