475

Hattrick af Betjent ikke nok for old boys

Old boys nyheder
27. august 2011 - 19:12 af: Lasse Hauge

Når man i en fodboldkamp er involveret i seks scoringer, er det normalt identisk med tre point. Medmindre involveringer er identisk med oplæg til tre af modstanderens fire mål

Erritsø GIF - Skibet IF 3-4 (2-1)

Mål: Betjent 3

Helge, Svensson, Lars Hansen, Øberg, Brugs, Klaus, Hauge, Torben, Røde, David, Jønne Betjent, Thomassen

Vi har et "Skibet kompleks", hvad angår at give dem lette mål. (For historisk interesserede, så læs tidligere referater af kampe mod Skibet)

Efter blot 30 sekunder var Svensson og Helge i målet tæt på at give Skibet en friløber, da de begge tror, den anden tog bolden. Skibet lagde pres på os over hele banen og de første ti minutter smed vi mange lette afleveringer. Røde, David og en meget energisk Klaus fik dog styr på midtbanen. Derfra strøede Røde velvilligt afleveringer ud til undertegnede i venstre siden, hvor der var pænt med plads. Indlæggene blev slået efter Betjentens skaldede isse, som rager ovenud af den 100 kilo lette krop. Tredje gang var der gevinst, da Betjenten headede bolden ind uden chance for målmanden. To minutter senere scorede Skibet, da vi kogte i vores højre side.

Kampen var her intens med mange nærkampe og deraf følgende kommentarer, men dommeren var cool - godt dømt! Vi scorede igen lidt ud af det blå, da Betjenten fik en stikning fra Jønne, som han køligt sparkede ind med indersiden.

I halvlegen rystede vi posen og i 2. halvleg prøvede vi at trække Thomassen lidt ned i banen, for at få ham mere med i spillet. Det holdt han til i fem minutter, så blev han skadet. Vi havde luret, hvorledes Skibet spillede og Svensson og Brugs havde bagude styr på dem, men vi havde ikke styr på os selv. På to minutter scorede Skibet på nogle kæmpe foræringer fra vores side. Heriblandt var en spark/aflevering fra Helge i målet, der endte direkte hos nærmeste frie Skibet spiller, som kynisk sparkede bolden ind under Helge til 2-3. Kort tid efter fik Skibet en spiller vist ud og vi øjnede muligheden for at vende Skibet... (hø hø). Sådan gik det dog ikke, da Røde valgte at gøre sin store indflydelse gældende. Efter at have spillet en god kamp valgte rutinens ikon, at lægge en aflevering direkte til en Skibet spiller, som kvitterede herfor og løb en halv bane i fuld sprint og scorede til 2-4 med fem minutter igen.

Vi satsede hele butikken og fik faktisk scoret til 3-4. Betjent var igen skarpretteren som satte den sidste inderside på, men slaget var tabt.

Vi spillede i perioder noget ret poleret fodbold, kombineret med noget fysik og Skibet havde kun tre afslutninger på mål udover de tre foræringer vi gav dem. Torben, Svensson, Klaus og undertegnede fik lov til at bruge vore ?talenter? i den fysiske del af kampen, hvor vi tumlede med nogle landmandssønner som var i "betjent-størrelse".

Sidste uges referat har afstedkommen lidt uro i truppen på grund af følgende sætning:??en unavngiven person foretog sig noget utilgiveligt. (tilgivelsen kan vedkommende dog betale sig fra).
Den unavngivne person var Juhl, som foretog den ugerning det er, at glemme POKALEN i omklædningsrummet i Engum. Coach Tommy, som er hjemvendt fra Cypern, er informeret om sagens alvor og foretager i disse dage en strafudmåling, da den ugerning ikke har fortilfælde i nyere tid. Straffen vil blive forkyndt for Juhl i fuld offentlighed.


Betjent blev suverænt kampens spiller med hele 51 point.

Næste kamp er den 31. august kl. 18.30 ude mod Lindved. Mødetid kl. 17.15 ved klubhuset
Old boys nyheder
Old boys sejr over Trelde
Kampene mod Trelde e ...
Old boys vandt igen igen over Jelling
Juhl løftede sit niv ...
Sikker old boys sejr
En indsats på det jæ ...
Tre mål på tre minutter gav old boys sejr
Vi kom elendigt fra ...
Old boys magtede ikke Skibet
Så er vi tilbage i v ...
Skidt kamp af old boys
For anden uge i træk ...
Old boys sejrede over Jelling
Topkampe som er tætt ...
Tre på stribe for old boys
At blive vist ud i 1 ...
Sikker old boys sejr i Juhl-comeback
Juhl havde i sin com ...
Rendyrket kynisme i old boyssejr
Vi var ikke det beds ...
Hattrick af Betjent ikke nok for old boys
Når man i en fodbold ...
Sikker old boys sejr
Sommerens løbetrænin ...
Old boys smed sejr i sæsonåbning
Antallet af point vi ...
Old boys i parken
På et velplejet græs ...
Old boys fik intet ud af massivt spilovertag
Vi var klar fra star ...
Ynkelig indsats af old boys
Vi scorede ét mål på ...
Old boys fik endelig ram på Trelde
Vores statistik mod ...
Elendig 1. halvleg gav nederlag til old boys
Et gennemgående tema ...
Dårlig chanceudnyttelse gav kun uafgjort for old boys
Fodbold handler om a ...
Old boys slog VFC i mandagskamp
Den loyale læser af ...