475

God sæsonstart for U12 drenge 1

U12 drenge nyheder
16. april 2011 - 19:00 af: Palle Bruun

Sæsonpremieren i Bramdrupdam blev en forrygende oplevelse for et let svækket EGIF-hold. Tidlig påskeferie og en fødselsdag betød, at 3 af de faste spillere måtte melde fra. Heldigvis viste de indhentede erstatninger sig at være helt på højde med niveauet, idet både Magnus og Anders spillede en fantastisk kamp

Bramdrupdam GIF - Erritdø GIF 1-4 (0-3)

Efter et par chancer i begge ender blev det EGIF, der tog føringen, idet et præcist indlæg fra Peter endte for fødderne af Kristian, der let sparkede bolden ind til føring 1-0. Derefter havde Bramdrupdam et par gode forsøg, deriblandt et skud på stolpen, men EGIF var konstant farlige på hurtige angreb med Oliver, Peter og Daniel. EGIF var klart boldbesiddende og var dygtige til at spille hinanden og komme frem til afslutninger.

Anders, Oliver og Kristian havde store chancer inden det lykkedes for Peter at score på en flot frispilning fra Daniel godt 5 min. fra pausen. 2 minutter senere øgede Oliver føringen til 3-0 på en kølig afslutning på en friløber.
Bramdrupdam mistede humøret og et par spillere begyndte at spille lidt for meget med musklerne i frustration. Det slog dog ikke EGIF ud af kurs i 2. halvleg, der blev kørt på ”cruise control”. Peter headede et hjørnespark fra Kristian i nettet efter 12 minutter og først i de allersidste sekunder forbarmede EGIF-forsvaret sig til at tillade en Bramdrupdam-scoring.

Forsvaret med Jacob, Jonas, Magnus stod rigtig godt og tillod ikke Bramdrupspillerne meget plads. Midtbanen med Daniel, Kristian og Anders fodrede angriberne med flotte afleveringer og var også selv farlige med skarpe driblinger og afslutninger. I målet var Joakim en sikker sidste skanse de gange, han blev udfordret lidt. Oliver og Peter i front var energiske og løbevillige og konstant en trussel mod Bramdrupdam-forsvaret.

En god sejr på en dag, hvor EGIF sagtens kunne have lavet mange flere mål.
U12 drenge nyheder
Fortjent sejr til U13b drenge
Erritsø's drenge fra ...
U12 årgang 2000 tabte uretfærdigt
Fodbold er et vidund ...
Smalt nederlag for årg. 2000 mod topholdet
En strid vind på tvæ ...
Så kom årgang 2000 på tavlen
Årgang 2000 fra Erri ...
Knebent nederlag til årgang 2000
U12 drengene i årgan ...
U12 drenge klar til 2012
Staben omkring årgan ...
U12 Drenge 1 til Fakta-cup i Vinding
St. Bededag blev den ...
God sæsonstart for U12 drenge 1
Sæsonpremieren i Bra ...